31. JANUAR 2023
Det danske modebrand Matinique, der er en del af DK Company, og detailkæden Salling indgår samarbejde med målet om at åbne et tocifret antal franchisebutikker.
I 2023 kunne Matinique fejre 50-års jubilæum i Danmark. I 2024 starter de året med et nyt kapitel, hvor det kendte modebrand udvider deres tilstedeværelse i markedet gennem et ambitiøst samarbejde med Salling.
Ambitionen med samarbejdet er at åbne et tocifret antal Matinique Concept Stores hen over de næste 3 år, med planlagt lancering af de første allerede i efteråret 2024. Salling har tidligere demonstreret stor succes med franchisekoncepter, herunder globale brands som Starbucks og Carl’s Jr.
“Samarbejdet er helt i tråd med vores strategi, da vi ønsker at udvide franchise-forretningen. Matinique er et velkendt og anerkendt brand, som passer perfekt ind i vores franchise portefølje”, udtaler Lars Højgaard Rasmussen Indkøbsdirektør hos Salling.
Endnu flere muskler til udrulningen af konceptbutikker
For Matinique er aftalen om udrulningen et vigtigt strategisk skridt, der sætter muskler bag den strategi der blev implementeret for 3 år siden.
”Partnerskabet med Salling er en naturlig forlængelse af det tætte samarbejde vi har haft med Salling Departments Stores igennem mange år. Vi starter med etableringen af de nye Matinique Concepts Stores i Danmark, men vores ambitioner med samarbejdet rækker ud over landets grænser på sigt”, udtaler Morten Dybdahl, Brand Director hos Matinique.
Med butikskonceptet udfolder Matinique en ny og spændende ramme – et nordisk univers med et varmt og organisk udtryk. I butikkerne vil kunderne finde alt til den klassiske herretøjsgarderobe, de mere casual styles i Heritage samt de nye styles i M73-kollektioneren, der blev lanceret som en del af brandets 50-års jubilæum.
De første Matinique Concept Stores, der udrulles sammen med Salling, forventes at stå klar i efteråret 2024.
For yderligere information kontakt
Lou Thatt, Lou@helpagency.dk, +45 2752 9330
Om Salling
Salling driver to stormagasiner i Aarhus og Aalborg på hhv. 22.000 og 17.500 m2 og en online shop – Salling.dk. Selskabet ejes af Salling Group. Marianne Bedsted er direktør og er også ansvarlig for franchisekoncepterne Starbuck’s og Carl’s Jr. i Danmark. Ferdinand Salling åbnede i 1906 sin første butik i Aarhus. Salling Rooftop åbnede i 2017 på toppen af Salling i Aarhus og er et 2000 m2 åbent byrum med 360 graders panoramaudsigt over Aarhus. Salling Rooftop blev i 2022 kåret som Europas bedste rooftop af rejsemagasinet Big 7 Travel. Den rummer bla. flere caféer, en scene hvor der afholdes koncerter og en skywalk med glasbund med udsigt til strøget nedenunder. I 2018 åbnende Salling Rooftop også på taget af Salling Aalborg. I 2022 åbnede søster attraktionen Salling Roofgarden i Aarhus med grønne haverum, himmel gynger, solkroge, udkigsplatform 35 meter over gadeplan, Skybenches af Jeppe Hein og lydkunst af Marie Højlund. De to Salling Rootop’s har på kort tid udviklet sig til to af Danmarks største turistattraktioner målt på antal besøgende.
Om Matinique
Matinique klæder den moderne mand på til et stilsikkert liv i byen. Vores kollektioner er tidløse, hvor det formelle og afslappede look kombineres med høj kvalitet og overkommelige priser. Det sikrer Matinique-manden en moderne stil, med mulighed for at udtrykke sin individualitet. Med 50 års erfaring er Matinique den urbane mands foretrukne brand. Vores design er maskulint, moderne, skarpt og funktionelt med særlig fokus på materialer, det perfekte snit, samt klassisk håndværk. Matinique blev grundlagt i 1973 i København, Danmark af Niels Martinsen, hans vision var at skabe komfortabelt og moderne tøj i god kvalitet til mænd. I dag er Matinique et stærkt brand med en markant tilstedeværelse på den internationale herremodescene.